Dalerne af 2010
LAG Nyborg har indstillet Dalerne af 2010 til at modtage 40.000 kr. til etablering af frugthave.
Pengene skal bruges til at skabe et rekreativt område i den gamle grusgrav for bl.a. borgere i Kogsbølle. Der skal etableres gammeldags frugthave, hvor man bl.a. inviteres til en tur gennem tiderne via historiske æblesorter.
Tanken er at området skal udvikle sig til en skøn oase, hvor man mødes, og f.eks. kan drikke sin medbragte kaffe eller griller ved opsat grill.